På TV Fritid har vi et ydmygt, men stadigt ambitiøst, ønske om at levere lokal tv til nordjyderne, som både underholder, informerer og bringer glæde.

Vi sender en række programserier, som tager udgangspunkt i fritids- og kulturlivet i Nordjylland.

I programserierne Vi elsker Nordjylland og Den kreative proces tager Søren Bruun Jensen jer med ud og møder de nordjyske borgere i deres fritidsprojekter og lokalvirke.
Derudover har TV Fritid et specifikt fokus på hvordan de nordjyske borgeres foreningsliv skabes - ofte af frivillige mennesker med en brændende passion for deres interesser.

Det er netop nogle af disse ildsjæle vi møder i serien Nordjysk Lokalfodbold hvor vi sætter fokus på lokale helte, ildsjæle og klubentusiaster.

For at appellere til den nordjyske ungdom har TV Fritid valgt at vise tv om gaming, hvor Kristian Vestergaard Kristensen tager jer med på en rejse gennem spiluniverser og fantasibaseret eventyr.

Hvis du søger tv med højt fagligt og samfundsmæssigt indhold, sender TV Fritid også en række programmer med diverse eksperter, debattører og politikere under programserien Folkeoplysning.

Rent fysisk har vi adresse på Søndergade 12, i hjertet af Aalborg, hvor vi har et hyggeligt lille tv-studie. Hvis du interesserer dig for at lave tv er du velkommen til at kontakte os. Vi har altid brug for flere frivillige værter, kamerafolk, idémagere, tilrettelæggere m.m.

Du må også gerne kontakte os hvis du har en konkret idé eller et tip til noget der kan bringes på lokal tv.

Vi håber I vil følge os på vores Facebook side, hvor der løbende er opdateringer om programmer og indhold.